Det startede med pornoblade i købmandens baglokale
Kilde: Jyllands Posten — Hanne Fall Nielsen
Afhængighed: I det meste af sit liv har Martin Lauridsen kæmpet mod trangen til porno. Først da afhængigheden for alvor var ved at æde hans ægteskab op indefra, fik han bugt med sin sexafhængighed. Men det løste kun en del af problemet…
Gift, sidst i 30’erne, far og med fast job. En helt almindelig mand – og så alligevel ikke. For Martin Lauridsen fra Midtjylland er en meget mo- dig mand, der tør fortælle om sine mange års afhængighed af porno. Og om den mentale nævekamp, det har kostet at bekæmpe misbruget.
Vi skal helt tilbage til barndommens land for at finde kimen til den voldsomme trang til at opleve sex på print eller film. Selv husker Martin tydeligt sine første erfaringer med porno.
»Jeg var vel otte år, da jeg og en kamme- rat, hvis far var købmand, fik øje på bladene i butikkens baglokale. Pornobladene lå i stakke, og vi var selvfølgelig drevet af almin- delig nysgerrighed,« husker han fra en tid, hvor sexscener ikke kunne hentes over nettet eller på telefonen.
Men det blev ikke ved drenget nyfigenhed over for bare kroppe og sex i alle mulige stil- linger. Faktisk fyldte pornoen mere og mere, som teenageårene skred frem. Det er netop nysgerrigheden, som Martin bruger som forklaring på, at forbruget og interessen eskalerede. Umiddelbart var der ikke andre problemer i den unge mands liv. En sund familie, en kristen grundholdning og en social og udadvendt natur, som gav masser af kammerater.
Kærester var der dog ingen af, men det udgjorde ikke den store sorg. Martin ville sådan set gerne, men forbandt ikke kærester med sex. På grund af sin kristne tro hører sex for ham først til i ægteskabet. Så derfor ville en kæreste som 15-årig ikke have skif- tet pornoen ud med mere levende og fysiske erfaringer i hans tilfælde.
»Da jeg stiftede bekendtskab med porno som dreng, vidste jeg ikke, at det var en synd, men det kom jeg senere til. Det var meget skamfuldt at være afhængig – at jeg ikke kunne lægge det på hylden. Det var jeg efterhånden godt klar over. Det er jo ikke noget, man snakker med hverken kamme- rater eller sine forældre om,« siger han.
Lysten til porno prægede hans hverdag allerede som ung, hvor han blev ferm til at skaffe sig den nødvendige alenetid – ofte flere gange om dagen – til at dyrke sin lyst og last. Martin voksede op på en gård, og der var masser af gode gemmesteder, som han siger.
Test dig selv
Hvornår er det for meget?Sexafhængighed har ikke som f.eks. alkohol sine egne, konkrete retningslinjer for, hvor et forbrug bliver til misbrug, men diagnosticeringen følger de almindelige kriterier for afhængighed. Her kan du få et ngerpeg om, hvorvidt sex fylder for meget i din hverdag.
- Hvis sex optager mere tid, end du egentlig bryder dig om.
- Hvis du undlader at deltage i et arrangement eller kommer for sent til en time for f.eks. at se porno.
- Hvis dit forbrug af sex og porno koster i dit forhold til andre.
- Hvis du glæder dig til at være alene, fordi det giver dig mulig- hed for at dyrke din interesse for sex.
- Hvis du har prøvet at stoppe dit forbrug – uden held.
- Hvis du bruger sex og porno til at dulme, når du er ked af det, stresset eller frustreret.
- Hvis du holder det hemmeligt.
- Hvis du oplever, at nogle i din familie eller vennekreds forsøger at gribe ind og stoppe din adfærd.
Da han flyttede hjemmefra, var han godt klar over, at pornoen fyldte alt for meget. Det var ikke naturligt, erkender han.
»Jeg vidste med min fornuft, at det var for meget. At det ikke var naturligt. Mine tan- ker var meget præget af det, og jeg skulle jo hele tiden indrette mig og hverdagen, så jeg kunne skaffe mig det nødvendige frirum,« husker han fra de unge år.
Men alvoren i misbruget gik for alvor op for ham, da han som 22-årig blev gift, og sex skulle omsættes til en kærlig forbindelse mellem ham og hans kone. Selv glædede han sig og havde tillid til, at pornoen ville rykke i baggrunden nu, »hvor han fik den ægte vare«.
Ægteskabet fungerede ikke
Sådan gik det selvfølgelig ikke, og set i bak- spejlet kan Martin sagtens se, hvor han tog fejl:
»Jeg havde jo regnet med, at sex i vores ægteskab ville fungere fra dag ét. Det gjorde det selvfølgelig ikke. Fordi jeg havde brugt så meget tid på porno, havde jeg jo et klart – men også forfejlet – billede af, hvordan det skulle være. Jeg var godt klar over, at jeg skulle trække lidt fra, men alligevel blev jeg skuffet,« siger han og indrømmer, at selv om han gennem alle årene har elsket sin kone, kom de som par rigtig skidt fra start.
Ganske vist havde Martin også dengang modet og fortalte tidligt sin kone om sin afhængighed, men han magtede ikke at lægge pornoen fra sig og levede videre med det i det skjulte. Det lykkedes ikke at få et godt og naturligt alternativ til de mange pornofilm til at fungere. Situationen og skammen låste Martin fast i en depression. Han blev henvist til psykolog og blev behandlet med både samtaler og antidepres- siv medicin. Seancerne med psykologen lettede en smule, men løste ikke problemet.
»Når man åbner sig og får sluppet nogle af hemmelighederne, letter det for en stund, men det løste ikke problemet. Trangen til porno havde jeg jo stadig og vedholdende, og det forstyrrede i den grad min dag og mit liv. Pillerne blev jeg bare sløv af,« siger han.
Selv om han og konen undervejs fik børn, var det ikke rar og livgivende sex, som præ- gede forholdet. Tværtimod knirkede ægteskabet mere og mere, parterne fjernede sig fra hinanden, og Martin begravede sig endnu mere i sin last. En meget dårlig og ubehagelig spiral tog endnu nogle vrid i den forkerte retning.
Vendepunktet
Vendepunktet blev faktisk en kombination af en nær ven, og at en mulig skilsmisse tegnede sig i horisonten.
»Jeg – eller vi – ville jo ikke skilles. Vi hav- de de samme værdier, en god familie og elskede hinanden, men jeg kunne mærke, at jeg for alvor var ved at sætte det hele over styr. Porno er jo topegoisme, og min kone følte sig ganske enkelt ikke elsket og også ført bag lyset af min skjulte kamp. Det kan jeg godt se,« siger Martin, som hentede gods til forandringen i kontakten med en ven.
»Han var en del ældre end mig og delte ud af sit liv, hvor der også havde været ud- fordringer. Han var blevet misbrugt seksuelt som barn, og det gav ham problemer i man- ge år – også i ægteskabet. Men han kæm- pede, og de blev sammen. Det gav mig en tro på, at det kunne lade sig gøre – også for mig og os,« siger han og lægger også vægt på, at vennen kunne rumme hele beretnin- gen og hele Martin.
»Jeg blev lyttet til, og han var ikke for- dømmende overhovedet. Jeg vendte mig også mere mod Gud, hvor jeg heller ikke følte mig fordømt. Jeg følte mig faktisk elsket midt i al kaos, og det gav mig den nødvendige styrke,« fortæller Martin, der tog en kold tyrker fra pornoen. Han greb af- vænningen helt lavpraktisk an. Rejse sig fra computeren, når lysten til endnu en pornoseance greb ham. Og slukkede.
»Jeg tvang fokus væk. Jeg var jo truet på alt det, som betød noget for mig. Jeg var nødt til at cutte helt og ikke have bagdøre på klem. Jeg snublede nogle gange, men kom op på hesten igen. Det handler om at tvinge interessen i en anden retning. Det er van- vittig hårdt, men det er også skønt, når det lykkes,« siger han.
“Min kone har følt sig sat til side, og det var jo min skyld, at det blev sådan, så det krævede stor tålmodighed at vende forholdet. Porno handler jo bare om tage og forbruge sex, mens sex mellem to, som elsker hinanden, i lige så høj grad handler om at give.”Martin Lauridsen,
om sin kamp mod sexafhængighed
Skulle starte forfra
Men i modsætning til andre former for afhængighed af f.eks. alkohol eller stoffer nytter den totale forsagelse ikke som en løs- ning. Sex skal jo fortsat være en del af livet, og i Martins tilfælde skulle han og konen nærmest starte forfra.
»Jeg kunne ikke forvente, at det bare gled af sig selv. Hun har følt sig sat til side, og det var jo min skyld, at det blev sådan. Så det krævede stor tålmodighed. Porno handler jo bare om tage og forbruge sex, mens sex mel- lem to, som elsker hinanden, i lige så høj grad handler om at give. Det tager tid at ændre,« siger han, der lyder overbevisende, når han fortæller, at forholdet til konen i dag fungerer godt.
En del af forklaringen finder han i netop at have modet til at befri sig af afhængigheden.
»Ved at kunne lægge det fra mig voksede jeg i styrke som mand. I mine egne øjne, men også i hendes. Hun fik øje på mig igen og følte sig mødt på en helt ny og kærlig måde,« siger han, der i dag godt kan ærgre sig over de mange spildte timer og år i selskab med pornobilleder eller -film.
»Jeg bebrejder ikke andre«
»Men jeg bebrejder ikke andre, at jeg blev af- hængig. Jeg ved ikke, hvordan det kunne være stoppet tidligere. Måske kunne jeg være blevet guidet bedre i skolens seksualunder- visning, hvor vi bare fik at vide, hvordan kroppen fungerer. Men jeg er ikke sikker. Måske var det den bane, jeg skulle igen- nem,« siger han, der er helt opmærksom på, at seksuelle billeder fylder meget i det offent- lige rum.
»Det svarer jo lidt til, at man stiller en øl foran en alkoholiker. I dag betyder det ikke så meget for mig, men jeg ved med sikker- hed, at når man er afhængig af porno, bliver det ikke nemmere af, at der er antydninger af sex alle vegne i det offentlige rum.«
Lad flasken stå. Bloker com- puteren, så du ikke kan spille mere. Flyt til en anden ende af landet, så du kommer væk fra narkomiljøet.
Når mennesker med afhængighed kommer i behandling, handler det som regel om at afskære dem fra det farlige ”stof”. Og lære dem at sige fra og holde stand. Lige modsat er det med det stigende antal, som er afhængige af sex – enten i fysisk form eller mere udbredt af porno.
»Disse mennesker skal jo bevare en naturlig seksualitet – eller måske snarere have den tilbage, fordi den er øde- lagt af deres misbrug. De fleste søger hjælp, når forbru- get af f.eks. porno sluger så meget tid og opmærksom- hed, at det går ud over deres parforhold. Det æder ægte- skabet op indefra,« siger psykoterapeut Solveig Rosenkvist, der driver sin klinik, Nova Mentiz, i Her- ning og for nylig tog initiativ til at udbrede kendskabet til den skjulte form for afhæn- gighed.
»Det er fortsat et stort tabu, og afhængighed af sex er for- bundet med både skyld og skam,« siger hun, der har arrangeret efteruddannelses- møder for praktiserende læger og præster i området. I modsætning til andre misbrugsgrupper findes der ikke opgørelser over antallet af sexafhængige, men ifølge overlæge Ellids Kristensen fra Sexologisk Klinik under Psy- kiatrisk Center København ligger det efter en årrække med en støt stigning nu ret konstant.
Mere vil have mere
»Stigningen skyldes øget til- gængelighed. For 10-15 år siden var porno ikke helt så let at komme til som i dag, hvor man hele tiden har porno ved hånden eller i lommen på telefonen. Det har øget antallet af afhæng- ige,« siger hun, der vurderer, at klinikken på Rigshospi- talet hvert år får 30-35 sex- afhængige henvist.
For sexafhængige gælder det som for andre, der er kommet ind i en afhængig- hed, at situationen accelerer, og problemerne med at håndtere forbruget spiller ind på livets øvrige forhold.
»Mere vil have mere. Nogle bevæger sig ud i retning af mere outreret sex for at holde spændingen og få det efter- tragtede fix. Det kan ende med børneporno, og selv om det ikke kommer så langt ud, bliver det i hvert fald mere og mere ødelæggende for folks almindelige tilværelse,« siger Ellids Kristensen.
Ifølge hende er porno det mest udbredte stof for sex- afhængige, men der er også en del eksempler på menne- sker, som er afhængige af fysisk sex med en partner.
»Der er mennesker, som bare ved at gå en tur på gaden kan etablere en seksuel kon- takt. For nogle er det lagt ind i hverdagen. De har måske job med en indbygget frihed – det kan være som håndvær- kere, vinduespudsere eller selvstændige – hvor de kan flette deres behov for sex ind,« siger Ellids Kristensen, som også møder folk – typisk mænd – som har »en hånd- fuld eller flere faste sexkon- takter, som de plejer«.
Jagten på sex styrer
Men sexafhængigheden slider, er eksperterne enige om. Jagten på sex tager styringen og er ofte ødelæg- gende for mere almindelige relationer, både seksuelle og almindelige mellemmenne- skelige forhold.
»Sexafhængigheden fylder utroligt meget. Fantasierne optager det følelsesmæssige rum, og som regel har afhæn- gigheden jo en dybereliggen- de årsag: Det kan være, at sex eller porno har virket dul- mende i svære situationer i teenageårene, og så er det for nogen nærliggende at øge mængden. Men effekten for- svinder, og forbruget øges,« siger sexolog og parterapeut Tanja Glückstadt, der også er certificeret sexafhængighedsterapeut (CSAT).
At sexafhængigheden gri- ber om sig, ser hun også som et manglende samfunds- mæssigt fokus på, hvad de mange og lette adgange til porno har af konsekvenser.
»Vi er et samfund præget af frisind og var tidligt ude med pornoens frigivelse, og det er jo i sig selv fint og godt. Men vi har kollektivt lukket øjne- ne for, at det for nogle men- nesker har alvorlige kon- sekvenser, fordi den lette adgang er med til at skabe en afhængighed,« siger hun.
Et naturligt forhold
Behandlingen af sexafhæn- gige går på to ben. Dels skal besættelsen af sex og porno reduceres og helst helt væk, dels skal den afhængige have opbygget et naturligt forhold til sin egen seksualitet og sin eventuelle partner.
»Det kan godt være svært, for det er en langvarig proces, og i modsætning til andre former for afhængighed – alkoholisme, narkomani eller ludomani – kommer gevinsten jo ikke med det samme. En tørlagt alkoho- liker kan jo ret hurtigt mærke positive forandringer på sin krop og sit liv, men en sex- afhængig skal først til at op- bygge en ny intimitet, og den giver måske ikke samme sus som at surfe porno,« siger Solveig Rosenkvist.
På Sexologisk Klinik kan behandlingen ud over tera- peutiske samtaler også i en overgang være medicinsk, men ifølge overlæge Ellids Kristensen er behandlingen ofte langvarig.
»For det første skal den af- hængige være motiveret til at skifte afhængigheden ud med andre redskaber til at tackle livet og konflikterne i ens liv med. Sex og porno har måske været brugt som trøst i svære situationer og til at dulme andre problemer med. Når afhængigheden er væk, skal man jo være i stand til at bære sig selv og livet selv,« siger hun.
Kilde: Jyllands Posten — Hanne Fall Nielsen