Jeg drømte mig en drøm i nat…

Drømme er genveje til selvindsigt

Drømme fortæller os i billeder, hvordan vi agerer i vores liv, og hvilke tanker og følelser det medfører. De viser os glemte og undertrykte talenter, og de giver os chance for at opdage og udfolde nye muligheder.
Søvnen og drømmene er nødvendige, for at kroppen kan regenerere og oplade til en ny dags udfordringer. Vi har brug for at drømme, for at vores følelser kan renses og bearbejdes.

Drømmen kan være som at åbne en dør til at forstå os selv, fordi der ofte er en sammenhæng mellem drømmen og det vågne liv. Derfor bruger terapeuten også drømmen som et redskab i terapien, fordi den er en genvej til at få indsigt i, hvad der kan bearbejdes og heles. Læs Grete Storbjerg - ”Drømme lyver ikke...”

Jeg har arbejdet meget med drømme, og min interesse for dem begyndte tilbage i 1984, da jeg arbejdede som sygeplejerske på en kirurgisk afdeling, hvor patienter betroede sig til mig. Siden har jeg taget flere kurser, og arbejdet teoretisk og praktisk med drømme både individuelt og senest i grupper.

Jeg arbejdede også med mine egne drømme og fandt ud af, at de var meningsfyldte og med til at skabe klarhed, indsigt og retning for mit personlige liv.

Derfor besluttede jeg at bruge min viden og erfaring overfor de mennesker, jeg mødte/ møder i terapien. Det er betydningsfuldt, da drømme kan være vejvisere både i eksistentielle spørgsmål og ukendte områder i den enkeltes liv.

Min erfaring er, at drømme forstår at skære igennem selvbedraget, for virkeligheden tilsløres ikke, selv om den ofte optræder karikeret i drømmen. Nogle drømme er en naturlig proces, hvor vi bearbejder og sorterer dagens indtryk. Det kaldes dagsrester, og i dagsresterne vil der som regel være tydeligt genkendelige ting fra hverdagen. Mareridt kan også være drømme med dagsrester.
Engang i mellem kan drømmen have en selvhelende virkning, andre gange giver drømmen inspiration til at løse udfordringer og vanskeligheder.

Drømme kan ses som meddelelser fra det underbevidste, og da drømmen er flygtig som vinden, er det en god ide at lægge et hefte på natbordet, så man ”fanger drømmen” og skriver den ned, lige når man vågner.

Dernæst kan man fortælle sin drøm til en anden, og det er det, vi kan gøre i terapien. At fortælle og læse op betyder noget, når den enkelte skal bearbejde liv. Hvilken sammenhæng har drømmen med det vågne liv? Hvad er det for en følelse, du har, når du vågner? Er det håb, sorg, vrede, glæde, andre følelser? Hvilke associationer giver drømmen dig? Hvad skete der, da du selv var i den alder, som personerne har i drømmen? Når du drømmer den samme drøm flere gange, hvad fortæller den dig så? Er der noget der endnu er skjult for dig selv? Det vi drømmer er et fingerpeg om, at vi er parate til at se på det.

Som terapeut er min opgave ikke at tyde drømmen. Jeg lader den enkelte reflektere højt, mens jeg stiller spørgsmål til, hvad der giver mening, og hvordan drømmen linker til det vågne liv.

Skriv drømmedagbog

• Skriv drømmen ned i nutid, lige når du vågner. Giv den en titel. Husk dato.
• Nævn dagsrester fra drømmen. En hændelse fra det vågne liv kan komme i en forvrænget form i drømme.
• Hvad minder drømmen dig om?
• Hvad betyder drømmen for dig i relation til dit vågne liv?

Læs mere

• Drømme som vejviser. Susanne Sønderbo – Unitas Forlag (kan lånes på biblioteket)
• Politikens bog om DRØMME - Preben Grønkjær
• Sådan forstår du dine drømme. Michael Rohde. Dansk Psykologisk Forlag
• Artikel i Psykoterapeuten, juni 2021: Drømme af Pia Skogemann